Deklaration af et SPARK

SPARK-kurset er et startkursus for dig, som skal til at tage det første skridt inden for det skønlitterære skriveri – eller dig, som allerede har taget det, men er gået i stå i låste rutiner eller alt for tyngende selvkritiske ambitioner.
Kurset er hovedsagelig for dig, der vil lukke op for din skrivning af prosa (noveller, kortprosa, romaner), selv om vi også bruger digte som et redskab.

Kurset er ikke primært en indføring i håndværksmæssige finesser. Det er heller ikke en vej ind i skriveriet som spirituel eller psykoterapeutisk praksis.

Det er derimod
14 øvelser, som giver din forfatterhjerne opvarmningsgymnastik og lader dig skrive din personlige logbog over veje ind til netop dine skrivemæssige forcer og særkender.
Det er også en mulighed for at få professionel og individuel respons på seks skriveopgaver (to større og fire små).

“Det handler om at få blækket til at flyde; om at aktivere de potentialer, du har; om at finde dine emner, det du ved noget om, det du brænder for, det der har brændt dig. Og det handler om at huske at lytte og se, virkelig lytte og se, også til og på gråtonerne. Fint sagt drejer det sig om at begynde at finde veje ind til en mulig forfatteridentitet.” Ane-Marie Kjeldberg

Kurset indeholder syv hovedbestanddele (ikke nødvendigvis i denne rækkefølge):

  • At sætte i gang – at vove at sætte pennen til papiret og lade historien finde sted
  • At finde dit råstof  – at skrive af lige præcis dit liv og “lyve sandheden frem”
  • At finde lyden af din stemme
  • At udfordre dine grænser og vanetænkning – at skrive imod dig selv
  • At finde dine skrivesteder – er det nogle andre, end du troede?
  • At høre, hvad der bliver sagt, i stedet for at forestille dig det
  • At give slip og lade læseren skrive din tekst

Øvelserne omfatter blandt andet emner som:

  • Den intime mailstemme
  • Ord fra virkeligheden
  • Detaljer – herre eller tjener
  • Mit gode skrivemiljø

Kursets forløb:

  • Et par dage før kursusstart får du en mail med introduktion til kurset
  • Hver morgen får du pr. mail en opgave, som du kan løse, når du vil. Afsæt ½ time til tre kvarter pr. dag.
  • Hver dag lægges desuden en bonustekst ang. dagens opgave eller andre aspekter af skrivekunsten ud her på hjemmesiden. Du kan printe den ud, hvis du vil.
  • I de to weekender får du en mere tidkrævende opgave. Afsæt mindst 2-3 timer. Disse to opgaver skal mailes til mig, og du får dem retur med individuelle kommentarer.
  • Også fire af hverdagsopgaverne skal returneres til mig, og også de kommenteres individuelt.
  • I hele kursusperioden kan du maile til mig og få svar på eventuelle spørgsmål.
  • Hvis der er interesse for det, vil der være mulighed for udveksling af erfaringer og tekster mellem kursisterne på et lukket netforum.
    NB: Deltagelse i et sådant forum er 100 % frivillig.
    NB 2: Skrivelæreren deltager ikke i eventuel debat af kursisttekster på netforum, da Kjeldbergs Skrivekursus er af den opfattelse, at lærertilbagemeldinger som grundforudsætning er en fortrolig privatsag, så ingen kursist skal føle sig offentligt blottet, endsige “hængt ud”.
  • Kursustilmeldingen er individuel, og kursets tekster og øvelser må kun benyttes af den tilmeldte. Al tekst tilhører (med mindre andet er angivet) iflg. dansk lov om ophavsret Ane-Marie Kjeldberg.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.